Den gode inddragelse forudsætter dog, at kommunerne implementerer lovens intentioner og børnesyn i deres daglige praksis. Og her er der plads til forbedring. Det står klart i denne rapport, hvor vi hører fra en række børn og unge, der har eller har haft en sag i kommunen, og som har benyttet sig af Børns Vilkårs bisidderordning. En af dem er Rebecca på 18 år, der fortæller om sine oplevelser med børne- og ungerådgivere i kommunen:
”De skal passe noget mere på os. De skal lytte til os. Så vores stemme bliver hørt. Og at det ikke bare er dem, der tager beslutningerne alene. Jeg ved godt, at det selvfølgelig ikke er os, der skal tage beslutningen. Men bare det der med, at man bliver hørt.” (Rebecca 18 år)
Rebeccas budskab er vigtigt. Intentionen med barnets lov skal helt ud i de kommunale mødelokaler, der hvor børne- og ungerådgiveren møder barnet eller den unge. Børn og unge, der har en sag i kommunen, har brug for, at der er voksne omkring dem, der tager dem i hånden. Sikrer, at de kender til deres rettigheder og de muligheder, de har. Sikrer hjælp til at navigere i et system, som ikke er udviklet til børn. Sikrer, at deres stemme bliver hørt. Det har nemlig alt for store konsekvenser, når børn og unge ikke føler sig lyttet til og anerkendt.
Jeg har sat analyse rapport op for Børns Vilkår.
Jeg har sat analyse rapport op for Børns Vilkår.
